Obs! Denne stilling er ikke aktiv!

Denne stilling kan ikke søges på nuværende tidspunkt. Enten fordi den endnu ikke er aktiveret eller fordi ansøgningsfristen er overskredet.

Skarp Kommerciel Projektleder med IT-flair

Vil du være med til at drive den internationale udvikling af et af Danmarks største online casinoer sammen med de allerdygtigste i branchen? CEGO bevæger sig ind på flere europæiske markeder og søger en Kommerciel Projektleder til opstart af nye markeder.

Stillingen
CEGO er i en rivende udvikling, og vi bevæger os nu ind på flere europæiske markeder. Vi søger derfor en Kommerciel Projektleder med flair for IT og online produkter til en nyoprettet stilling, hvor du bliver ansvarlig for opstarten af vores online casino i nye lande - i første omgang England. Din rolle bliver først og fremmest research af markedet, og det er derfor essentielt, at du formår at skabe en forståelse for spilbranchen, den engelske spillelovgivning samt vores forretning.

Du bliver ansvarlig for at opbygge og udvikle din rolle samt sikre fremdrift i processen med opstarten af nye lande. Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Overordnet projektledelsesansvar kombineret med hands on-opgaver
  • Opstart af nye markeder med dertilhørende opgaver som analyse og research af:
    • Markedets spillelovgivning og de fordele/ulemper lovgivningen giver os
    • Mulige og nødvendige samarbejdspartnere samt leverandører
  • Forhandling og indgåelse af aftaler med leverandører og samarbejdspartnere
  • Sikring af at platform fungerer optimalt og compliance overholdes
  • Produktudvikling målrettet markedet
  • Stærkt internt samarbejde på tværs af de involverede afdelinger

Som Kommerciel Projektleder kommer du til at arbejde sammen med de allerdygtigste i branchen. Du får et tæt samarbejde med kolleger på alle niveauer på tværs af teams, der blandt andet tæller vores tech, compliance og marketing. Dit bidrag i samarbejdet vil især være analyser og overblik over det nye marked, hvorved du spiller de involverede teams gode. Som Kommerciel Projektleder vil du fx stå for udarbejdelsen af en plan for indtagelsen af det nye marked, ligesom du er driveren, der sikrer fremdrift.

Din profil
Du har minimum 4-5 års relevant erfaring fra en kommerciel stilling som fx projektleder eller product owner af online produkter eller lignende. Du har en stærk holdånd og besidder gode samarbejdsevner, ligesom du forstår at prioritere opgaver såvel som tid. Der er ikke nogen bolde, der bliver tabt på jorden på din vagt, og du kommer med et stærkt drive som bidrager til fremdrift. Du besidder en udpræget omstillingsparathed, ligesom du stortrives i en agil virksomhed med flad organisation.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har god energi og er klar på at give dig i kast med hands on-opgaver
  • Motiveres af jagten på gode resultater
  • Har en opsøgende tilgang til dine opgaver, ligesom du evner at fordybe dig og dykke ned i nyt komplekst materiale i jagten på ny viden
  • Har solid forretningsforståelse og erfaring med online markedsføring
  • Har flair for at udtrykke dig og oversætte vigtig information, så medarbejdere på tværs af fagligheder er velinformerede og føler sig som en del af processen
  • Mestrer engelsk på højt niveau såvel skriftligt som mundtligt

Det er desuden en klar fordel, hvis du har kendskab til det engelske marked og kultur.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en forretning i rivende udvikling, med store ambitioner, højt til loftet og hvor holdet består af de allerdygtigste i branchen. Vores organisation er uformel og flad med plads til humor og smil.

Vi tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater. Derfor arbejder vi hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø. For os betyder det at lade hver enkelt medarbejder tage ansvar for sit eget arbejde samt sikre god kommunikation mellem medarbejderne. Vi tror på at medarbejdere, der har det sjovt på arbejdet, er mere kreative og skaber de bedste spil og løsninger.

Derudover tilbyder vi yderst fordelagtige ansættelsesvilkår. Foruden det gængse med pensionsordning og sundhedssikring tilbyder vi vide rammer, høj grad af metodefrihed, flextid og fixtid, 30 minutters daglig betalt pause samt politik om nul overarbejde. Hertil kommer fitnessrum med lukket holdtræning, massage, funroom, ekstra lækker morgenmad og frokost hver dag, fredagsbrunch, sodavand ad libitum og meget mere.

Ansøgning og kontakt
Er du interesseret i stillingen, men har ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Dorthe Hammer Hovaldt på dhhj@cego.dk eller tlf. 2140 0848.

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til jobinterviews.

CEGO opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Arbejdssted

Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

Stillingstype

Projektleder

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

04.11.2020

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Kontaktperson

Dorthe Hammer Hovaldt

HR Business Partner

Telefon 21400848 / dhhj@cego.dk

Virksomhedsbeskrivelse

CEGO A/S har eksisteret siden 2000 og står blandt andet bag spillesiden www.komogvind.dk. Vi har udviklet mere end 80 spil, og sitet findes i syv forskellige lande. Siden 2012 har vi drevet casinositet www.SpilNu.dk, som i dag er et af Danmarks største online casinoer. CEGO A/S er ejet af tre Aalborgensiske iværksættere og VIA equity.

Du kommer til at arbejde fra vores lækre kontor på havnefronten i Aalborg, hvor vi beskæftiger cirka 100 medarbejdere indenfor alt lige fra spiludvikling, webudvikling, spildesign, lyddesign, grafik og kundeservice til serveradministration. Vi lægger vægt på et sundt arbejdsmiljø med et godt samarbejde på tværs af afdelingerne og en flad struktur, så der er aldrig langt fra idé til handling.